Planen er at shropshire og kryds her af skal udgå og at Dorset og Dorset/finuld skal overtage slagtelamsproduktionen . Så vi har omkring de 200 spæl +spæl kryds og Lüneburgerne til naturpleje og texel til at lave egne vædder til slut vædder og dorset/finuld til at lave slagtelam. Vi har ikke M3 status men vi arbejder på det alle dyr købt til besætningen har altid været M3. Nye får nov. 2010 Lüneburger får også kaldt jysk hedefår.                                                              
 Lam fra kødracerne er bedst at slagte mellem 3.5- 8 mdr.
Lam fra naturracerne er bedst at slagte mellem 8- 15 mdr.
Naturracerne er noget langsommer voksene og bliver ikke presset til at vokse hurtigere. 
Vi håber at få lavet gårdbutik i vinter 2011/2012, så vi kan sælge kødet fra vores får og lam her hjemme fra og der vil også blive nogle skind fra spælsau og Lüneburgerne.


 

Antal får af de forskellige racer:

Dorset/Finuld kryds:

Dorset er et stort kødfår, der kræver god foder. Finuld er mere nøjsom, men med et højt lamme antal og god mælkeydelse. På krydsninger af disse bruger vi en Texel vædder, det giver hurtig voksene lam .

Shropshire:

Shropshire er en lille kødrace som er nem at have. Den er nøjsom og let at hegne inde. Shropshire er den race der oftest bliver brugt til afgræsning i juletræskultur, fordi de er kræsende i deres valg af foder. Shropshire har lys kort uld, mørke ben og snude.




---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Spælsau:

( Gammelnorsk spælsau eller gammeltypisk spæl ) Spæl får er en af de letter racer, den bliver brugt meget til naturpleje. Spælsau fåret er næsten alt ædende og kræver lidt mere af hegnet end kødfårene. Spælsau høre til gruppen af nordisk korthale får. Den er rigtig god til selv at klare læmningerne og har gode moderegenskaber. Spælsau er et nøjsomt får, det betyder ikke at de spiser mindre end andre racer, tværtimod, de har en stor vom og kræver meget foder, men det betyder at de kan udnytte trævækst, bark, blade, lyng og den slags. Spælsau har underuld og dækuld hvilket gør at den kan klare sig ude i meget dårligt vejr. Spælsau er lavet til at kunne klare sig i det norske landskab, både sommer og vinter, de er gode til at finde og udnytte det føde der er. De er meget farverige, man ved ikke hvilke farver lammene har før de bliver født. Farverne falmer lidt med alder så fårene kan ændre sig en del på et år. De fås med og uden horn. Normal brunst i november-december. Et får vejer mellem 50-65 kg, vædder noget mere, lammene slagtes når de vejer 35-45 kg, det giver omkring 15-20 kg slagtet, det er fedtfattig og mørkt kød. Ulden er meget anvendelig til mange formål, fårene begynder at fælde i juni mdr. så der kan fårene plukkes, det gør at ulden er lukket i begge ender og dermed er vandtæt.




---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lüneburger:


Lüneburgeren er et lille korthale får som stammer fra Lüneburger Heide i tyskland ( graue gehörnte Heidschnucken ). Lüneburgerne er lavet til at afgræsse hedearealer. De er sky og meget opmærksomme. De får normalt kun et lam, med brunst i november-december. Får vejer mellem 40-55 kg, vædder noget mere. Lammene slagtes om efteråret, kødet er mørkt og fedtfattig. Både får og vædder har horn, fårenes er sabelformet, væddernes snoede. Ulden er med underuld og dækuld, det gør at fårene kan klare sig ude i selv meget kolde vintre, ulden bruges ikke til noget, fårene fælder i juni mdr.